Simulation · lærervejledning
Drivhuseffekten i 3D
Eleverne ser sollyset ramme Jorden og varmestrålingen blive fanget af gasmolekylerne. Når de skruer op for CO₂, metan og lattergas, stiger termometeret.
- Fag
- Fysik/kemi, geografi, biologi
- Klassetrin
- 7.–9. klasse og gymnasiet
- Tid
- 1 lektion (45 min)
- Kræver
- En nyere browser – ingen login
Det viser simulationen
- Gule streger er sollys. Lyset er kortbølget og går næsten uhindret gennem atmosfæren. Cirka 30 % bliver kastet tilbage af skyer, is og lyse flader.
- Røde bølger er varmestråling (infrarød stråling) fra den opvarmede jord. Den er langbølget og usynlig for øjet.
- Prikkerne er drivhusgasmolekyler. Jo mere gas, jo flere prikker.
Når en rød foton rammer et molekyle, blinker den. Molekylet sender den videre i en tilfældig retning – op mod rummet eller ned mod jorden. Det, der kommer ned, varmer jorden igen.
Det kan eleverne gøre
- Skrue på fire drivhusgasser: CO₂, metan (CH₄), lattergas (N₂O) og CFC-gas.
- Vælge færdige scenarier: Nul, Istid, 1750, I dag og 2100.
- Aflæse temperaturen, den andel af varmestrålingen der bliver fanget, og energiubalancen.
- Dreje og zoome på Jorden, sætte tiden på pause og køre i halv eller dobbelt fart.
En guide i selve simulatoren tager eleverne gennem det hele i seks korte trin.
Lektionsforslag – 45 minutter
- Indled med et spørgsmål.5 min
Hvorfor bliver det koldere en klar nat end en overskyet nat? Hvad tror eleverne, Jordens temperatur ville være uden drivhusgasser? - Fjern alle drivhusgasser.5 min
Vis scenariet Nul på tavlen. Alle røde fotoner slipper ud, og Jorden fryser til ved −18,6 °C. - Lad eleverne udforske.15 min
Eleverne arbejder to og to på egen enhed med spørgsmål 1–5 nedenfor. Del linket edu.ai-ag.dk/drivhuseffekten/simulator i Aula eller Teams. - Gå gennem tiden.10 min
Vis 1750, I dag og 2100. Eleverne skriver temperaturen ned for hvert scenarie. - Saml op.10 min
Tal om spørgsmål 6 og 7: Hvad viser modellen, og hvad viser den ikke?
Det skal eleverne gerne se
| Scenarie | CO₂ | Fanget varmestråling | Temperatur (ligevægt) |
|---|---|---|---|
| Nul | 0 ppm | 0 % | −18,6 °C |
| Istid (for 20.000 år siden) | 190 ppm | 36 % | 11,7 °C |
| 1750 (før industrialiseringen) | 278 ppm | 38 % | 13,7 °C |
| I dag | 425 ppm | 40 % | 16,3 °C |
| 2100 (højeste FN-scenarie) | 1135 ppm | 44 % | 20,7 °C |
Bemærk: Der skal kun en lille ændring i den fangede andel til, før temperaturen flytter sig flere grader.
Spørgsmål til eleverne
- Hvilken farve har strålingen fra Solen i simulationen, og hvilken farve har strålingen fra Jorden? Hvorfor er de forskellige?
- Sæt alle gasser til nul. Hvad sker der med de røde fotoner? Hvad bliver temperaturen?
- Skru kun op for CO₂, fra 0 til 1200 ppm. Stiger temperaturen lige meget for hver 100 ppm?
- Hvad sker der, når en rød foton rammer et molekyle? Hvorfor kommer kun en del af strålingen tilbage til jorden?
- Luften består mest af kvælstof (N₂) og ilt (O₂). Hvorfor er de ikke med som drivhusgasser?
- Modellen siger, at Jorden er 2,6 °C varmere i dag end i 1750. Målingerne siger cirka 1,3 °C. Hvad kan forskellen skyldes?
- Vanddamp er den vigtigste drivhusgas. Hvorfor tror I, der ikke er en skyder for den?
Svar til læreren
- Sollyset er gult (kortbølget), fordi Solens overflade er cirka 5.500 °C. Jorden er meget koldere og udsender derfor langbølget, infrarød stråling, her vist som røde bølger.
- Alle røde fotoner slipper direkte ud i rummet. Temperaturen falder til −18,6 °C – Jordens temperatur uden drivhuseffekt.
- Nej. De første ppm virker mest. Hver fordobling af CO₂ giver cirka den samme opvarmning, cirka 3 °C.
- Molekylet optager fotonen og sender den videre i en tilfældig retning. Cirka halvdelen går nedad. Mange fotoner bliver fanget flere gange, før de slipper ud.
- Molekyler med to ens atomer (N₂, O₂) kan ikke optage infrarød stråling. Molekyler med tre eller flere atomer (CO₂, CH₄, N₂O, H₂O) kan.
- Modellen viser den temperatur, Jorden ender på, når klimaet er faldet til ro. Havene er langsomme at varme op, så vi er der ikke endnu. Partikler fra luftforurening skygger desuden for noget af sollyset.
- Mængden af vanddamp følger temperaturen: Varmere luft kan holde på mere vanddamp. Vanddamp forstærker derfor opvarmningen fra de andre gasser. Den forstærkning er regnet med i modellen, men vi styrer den ikke direkte.
Det viser modellen ikke
- Tid: Temperaturen ændrer sig på sekunder. I virkeligheden tager det årtier til århundreder.
- Is og skyer: Andelen af sollys, der bliver kastet tilbage, er fast (30 %). Under istiden var Jorden cirka 6 °C koldere end i 1750, fordi isen kastede mere sollys tilbage. Modellen viser kun gassernes del.
- Partikler: Luftforurening, der køler, er ikke med.
- Målestok: Atmosfærens tykkelse, antallet af molekyler og fotonernes fart er forstørret, så man kan se dem.
- Steder og årstider: Simulationen viser ét gennemsnit for hele Jorden.
Det er et godt udgangspunkt for en snak om, hvad en model er, og hvad den kan bruges til.
Tallene bag
Gassernes opvarmende effekt bliver beregnet med de forenklede formler fra FN's klimapanel (Myhre m.fl. 1998). Modellen regner med en klimafølsomhed på 3,0 °C for hver fordobling af CO₂, som er FN's klimapanels bedste bud.
Atmosfæren er en "grå" atmosfære: Hver gang en foton bliver optaget, sendes den op eller ned med lige stor sandsynlighed. Fotonerne i simulationen følger de samme regler, så den andel, man ser blive fanget, passer med modellen.
Kilder:
IPCC AR6, Working Group I (2021)
Myhre m.fl. (1998), Geophysical Research Letters
NOAA: målinger af CO₂ i atmosfæren
Indlejr på jeres egen side
Kopiér koden, og sæt den ind på skolens, fagets eller klassens side. Simulatoren kører så direkte på siden.
Du må gerne dele og vise simulationen frit i undervisningen. Behold linket under simulatoren, så andre lærere kan finde den.
Teknik og privatliv
Simulatoren kører i browseren med WebGL2, som alle nyere versioner af Chrome, Edge, Firefox og Safari understøtter. Den bruger ingen cookies og sender ingen data. Alle filer kommer fra edu.ai-ag.dk, så den virker også på skolenetværk, der blokerer eksterne tjenester.
Har du rettelser, ønsker eller erfaringer fra din klasse? Skriv til martin@ai-ag.dk.